Apport WMS løsning understøtter hele varens rejse
Ved at optimere alle processer på lageret skaber Apports lagerstyringssystem effektivitet og overblik. Systemet bliver konfigureret til virksomhedens behov, så lageret understøtter den overordnede strategi.
Apport WMS løsning
Varens rejse
Fra varen ankommer, til den forlader lageret igen. Og alt derimellem. Apport WMS løsning understøtter alle de trin på varens rejse, som tilsammen udgør effektiv lagerstyring.
Varemodtagelse
Når varen ankommer til lageret, tager lagerarbejderne typisk imod den nye vare ved hjælp af en håndterminal. Apport WMS løsning er designet til at gøre denne proces så enkel som mulig.
Indplacering
Apport WMS (Warehouse Management System) finder altid den optimale placering for en given vare ved at tage udgangspunkt i de regler, I har sat op.
Opfyldning og flytning
Apports unikke WMS-lagerstyringssystem hjælper med at optimere opfyldninger og flytninger, så de til enhver tid opfylder virksomhedens ønsker og understøtter forretningens behov.
Ordreplukning
Mulighederne for ordreplukning er mange og tager altid udgangspunkt i forretningens behov. Tæller blandt andet: Plukning af enkeltordrer og Batch-pluk af ordrer, der kræver en efterbehandling.
Emballering og forsendelse
Efter afsluttet plukning skal ordrer eventuelt oprankes og konsolideres før forsendelse, ligesom følge- og fragtpapirer skal udskrives og læsningen af ordrerne gennemføres.
Apport WMS
Andre funktioner
Lageroptælling
Apport WMS understøtter både manuelle, periodiske og løbende optællinger, og generelt kan alle optællinger udføres, mens lageret er i drift. Med løbende optællinger undgår man den ressourcekrævende, årlige optælling.
Løbende optællinger kan sættes op som:
O-punkts-optællinger.
Optællinger, der bliver aktiveret pga. et bestemt antal på en lokation.
Optællinger, der kører efter en fastsat cyklus for, hvor ofte man vil have en vare optalt.
Optællingerne kan naturligvis varieres i forhold til A-, B- og C-varer, og der er også mulighed for at lave manuelle eller periodiske optællinger, hvor udvalgte dele af lageret optælles efter behov.
Manuelle optællinger kan udføres som enten traditionelle ”vare på lokation” -optællinger eller lokationsoptællinger.
Business Intelligence, overvågning og rapportering
Apports lagerstyringssystem gør det muligt at opsamle data og bruge dem til at træffe bedre og mere proaktive beslutninger.
Apport WMS giver både mulighed for at få en avanceret Business Intelligence-løsning – med visning af data i realtid og oversigt over relevante KPI’er – og en mere traditionel rapportering.
Har du læst vores e-bog Sådan får du moderne business intelligence på lageret?
Integration til ERP-systemer
Apports lagerstyringssystem kan integreres til stort set alle ERP-systemer på markedet. Vi arbejder med udgangspunkt i en gennemprøvet standardintegration, men denne kan tilpasses og ændres efter kundens og ERP-leverandørens ønske.
Automatiseringsløsninger
Lagerstyrings løsningen rummer mange muligheder for integration til eksterne automatiseringsenheder.
Det gælder både helt simple lagerautomater, banestyring, styring af robotter og komplekse løsninger med styring af miniload-kraner, goods-to-man stationer etc.
Moderne teknologi
Pick by voice eller trådløse håndterminaler
Apports lagerstyringssystem samarbejder med markedets bedste hardware-leverandører. Apport WMS understøtter stemmestyring (Apport Voice), som gør det muligt for lagerarbejderen både at modtage ordrer og give beskeder tilbage til systemet via et headset. Talegenkendelses-softwaren leveres af amerikanske Honeywell. Systemet kan også betjenes via trådløse hånd-terminaler fra eksempelvis Honeywell, som er enkle at betjene og behagelige at arbejde med.