Samarbejde om dedikeret lagerstyring til Microsoft Dynamics NAV

Apport og Naddon ApS, en af Danmarks førende udviklere af tillægsløsninger til Microsoft Dynamics NAV, indgår samarbejde om en standardiseret integrationsløsning mellem Apport Systems’ WMS-software og Microsoft Dynamics NAV.

Naddon EDI/WMS håndterer virksomhedens elektroniske udveksling af købs- og salgsdokumenter i Dynamics NAV. Med den nye integrationsløsning håndterer Naddon EDI/WMS de WMS-dokumenter, som udveksles mellem Apport WMS-software og Dynamics NAV.

Integrationen hertil er baseret på Microsoft teknologi og åbne filformater. Dette har Naddon og Apport Systems udnyttet i forbindelse med leverance til flere kunder, og disse erfaringer er nu udmundet i et konkret samarbejde.

Både virksomheder og NAV-partnere, der ønsker at implementere Apport WMS-software som udvidelse til Dynamics NAV, får udbytte af det nye samarbejde mellem Naddon og Apport Systems.

Lars Rønde, Partner- og produktansvarlig, Naddon ApS, udtaler:

“For virksomheder og NAV-leverandører giver det en stor sikkerhed i leverancen at anvende Naddon EDI/WMS til integration med Apports WMS-software. Al kommunikation mellem WMS- og Dynamics NAV løsningen samles under en brugerflade, som inkluderer validering, fejlhåndtering og logning. Alternativet er at bygge en integration fra bunden af, hvilket er tidskrævende og dyrt for både virksomhed og den NAV-partner, der skal implementere Apports WMS-software. Her er Naddon EDI/WMS et oplagt valg, da Apport Systems WMS-dokumenter er understøttet. I stedet for at starte fra bunden, er værktøjet til en sikker NAV integration parat, det er bare at gå i gang med opsætningen.”

Asger Sandberg Petersen, Salgsdirektør, Apport Systems fortsætter:

“Integrationen mellem vores WMS-software og et ERP-system som Microsoft Dynamics NAV er central for at processerne fungerer optimalt og vores kunder realiserer de effektivitetsgevinster, et dedikeret WMS giver. Med Naddon EDI kan virksomheder med Microsoft Dynamics NAV skyde genvej ved at lade deres foretrukne NAV-leverandør anvende Naddon EDI til at integrere med vores WMS-software. Dette sænker barrieren og gør det lettere for virksomheder med Microsoft Dynamics NAV at vælge dedikeret WMS. Vi ser det også som en stor fordel, at alle NAV-huse har mulighed for at anvende Naddon EDI til at integrere med vores WMS-software. Jo lettere integrationen bliver for alle parter, jo mere kan der fokuseres på optimering af processerne på lageret, hvilket er det centrale i en WMS-leverance. ”

Naddon EDI/WMS kan anvendes til at integrere med begge Apport Systems produkter Apport WMS og Apport WMS Basic. Til Apport WMS Basic er prisen på Naddon EDI/WMS fast, da dokumenter og filformater til Apport WMS Basic er standardiseret i faste formater, og ikke kan ændres.

Se andre integrationer til Apport her.

 

Apport Systems A/S

OBS! Ny adresse pr. 01. August 2020:
Vindrosen 41, 2 sal
DK-8240 Risskov
Danmark

m