Beskyttelse af personlige oplysninger

Apport Systems er ansvarlig for at beskytte og behandle personlige data og oplysninger korrekt i denne privatlivspolitik. Vi stræber efter at give dig størst mulig transparens i forhold til dine oplysninger og hvorledes vi hos Apport Systems behandler dem. 

Indsamling af information og anvendelse af data

Personlige oplysninger er data, som vi har indsamlet i forbindelse med, at du har brugt vores tjenester. Dvs. du har downloadet eller benyttet de ressourcer, som vi stiller til rådighed for dig på vores hjemmeside (E-bøger, nyhedsbrev, seminarer eller andre events).

Vi benytter de personlige data, som du aktivt har givet os, ved at udfylde en formular. Oplysningerne bruger vi til, at sende dig relevant og brugbart materiale, samt for at tilpasse den videre kommunikation eller forbedre din oplevelse, når du anvender vores hjemmeside. 

Da du aktivt skal udfylde en formular på vores hjemmeside, kan vi ikke sende dig information uden, at du har givet os tilladelse hertil.

De personlige oplysninger vi indsamler, vil aldrig blive solgt eller delt med en tredjepart. Dette gør sig dog ikke gældende, hvis formålet er internt, såsom support på vores systemer. 

Dine data lagres i vores CRM-system, som er tilkoblet vores hjemmeside. Her sikrer vi, at dine oplysninger er beskyttet på bedste vis med passwords, kryptering og backups. I forhold til opbevaring af dine informationer, lagres de ikke i længere end absolut nødvendigt med henblik på, at få realiseret de formål, som oplysningerne indsamles til. 

I lovgivningen er der forskellige krav for alle de personlige oplysninger, som indsamles. Det betyder, at afhængigt af, hvilke oplysninger der er tale om og hvad formålet med oplysningerne er, vil kravene variere. Jf. skattelovgivningen gælder en tilbageholdelsesperiode på syv år. 

På Apportsystems.dk anvendes cookies. Disse indeholder oplysninger om din computers IP-adresse, geografiske område, benyttede browser, antal besøgende, hvor lang tid du har opholdt dig på siden og hvilke sider du her har besøgt. På hjemmesiden beder vi dig udtrykkeligt at give tilladelse hertil. Har du givet din tilladelse hertil og ønsker du at fjerne disse cookies, kan dette gøres ved brug af en Opt-Out. 

Retten til adgang, sletning og klage

Du kan altid bede os om adgang til dine data, hvis du gerne vil vide, hvilke oplysninger vi har gemt om dig. Vi sender dig gerne en kopi, hvorved du kan indgive rettelser eller tilføjelser.

I forbindelse hermed kan du også altid bede os slette dine data i henhold til reglerne i Persondataforordningen eller at slette alle dine informationer. Ønskes alle dine informationer slettet, skal du kontakte Christian Mikkelsen på følgende e-mail: cmi@apportsystems.com. Din anmodning herom, vil vi behandle hurtigst muligt. 

Denne privatlivspolitik vil blive opdateret løbende i forhold til, hvordan vi behandler vores indsamlede data, for at opretholde sikkerhed og bekvemmelighed.

Apport Systems A/S

OBS! Ny adresse pr. 01. August 2020:
Vindrosen 41, 2 sal
DK-8240 Risskov
Danmark

m