Udstyr bookes fra depot på Universitetshospital i Køge
02/02/2022
Region Sjælland har valgt en fremsynet logistik løsning leveret af Apport Systems i samarbejde med Embrace-IT til deres Fælles Udstyrsordning på Universitetshospitalet i Køge.
Booking- og lagerstyringssystemet fra Apport Systems bringer os et skridt nærmere målet om højere anvendelsesgrad af udstyret , og at det altid er efterset og klar til brug. Vi er meget glade for, at der nu er indgået kontrakt med Apport Systems.
Helle Gaub, Projekt Direktør på Køge Universitetshospital i Region Sjælland
Booking- og lagerstyringssystemet fra Apport Systems er blot et af flere initiativer, der skal bidrage til at realisere flere tidsbesparende flows på det kommende hospital, således at der kan frigives mere tid til pleje af patienterne.
Denne løsning er på alle områder banebrydende og kan på sigt skabe præcedens i betragtningen af intern logistik på eks. hospitaler og lignende.
Christian, CCO Apport Systems A/S
Derfor er Region Sjællands beslutning om at integrere Apports booking-og lagersystem et projekt vi, her hos Apport i samarbejde med Embrace IT, er utrolig stolte over.
Løsningen forventes implementeret i efteråret 2022.
Mød nogle af de kunder, der sætter deres lid til Apport WMS her.
Har du spørgsmål til denne pressemeddelelse, er du velkommen til at kontakte CSO Asger Sandberg Petersen fra Apport på +45 4177 3550 eller på [email protected].