Nogle gange giver det mening at ændre på noget, der fungerer. Det har Imerco erfaret, efter at de i løbet af otte hektiske måneder i 2013 og 2014 gik fra at købe lagerplads og -styring hos en ekstern leverandør til at etablere sit eget store centrallager.
”Vores tidligere lagerløsning var på sin vis god, men vi savnede at have lageret tættere på. Vi kunne ikke ’lige’ ændre en ordre, og vi kunne ikke se vareprøver, når vi ville, og derfor begyndte vi at arbejde med et nærhedsprincip. Vi ville tættere på vores kunder, som er vores egne butikker, og at vi ville tættere på vores egne processer. Begge dele er i høj grad lykkedes,” fortæller Imerco.
Som Danmarks største isenkramkæde med 150 butikker fordelt over hele Danmark er effektiv logistik et afgørende parameter. Tankerne om at etablere eget lager blev til en plan, og direktionen afsatte en tidsramme på otte måneder til at føre den ud i livet.