
Emballagedata i en bæredygtig forsyningskæde
Emballagedata i en bæredygtig forsyningskæde
Frederik Bendix, Partner Manager
Mange lagre kører stadig på papir. Der bliver printet pluksedler, skrevet noter på følgesedler og sat flueben i hånden. Men papir gør arbejdet tungere end det behøver at være og øger risikoen for fejl, når tempoet stiger, eller nye medarbejdere kommer til.
Når registrering i stedet sker med scanning, bliver processen lettere for medarbejderen og mere sikker for virksomheden. Data bliver registreret undervejs i stedet for bagefter, og det skaber et roligt og ensartet flow, som både nye og erfarne medarbejdere kan følge.
Papirbaserede rutiner giver typisk de samme udfordringer:
Det bliver ekstra tydeligt, hvis du arbejder med batch, udløb eller serienumre. Her er det ikke nok, at man plejer at huske det. Du har brug for en proces, der spørger efter de rigtige data hver gang. I nogle brancher, for eksempel fødevarer, er det helt afgørende, fordi sporbarhed er et krav.
En klassisk bekymring er, om et lagersystem ved siden af ens ERP-system skaber to virkeligheder. Det undgår du, når løsningen er tæt integreret, og data synkroniseres begge veje.
Når lagerstyring er koblet direkte til ERP-systemet, kan åbne indkøb og salgsordrer bruges ude på gulvet. Samtidig bliver registreringer sendt retur med det samme. Det betyder, at administrationen og lageret arbejder ud fra samme virkelighed, i stedet for at vente på papirer eller manuel indtastning.
Varemodtagelse er et af de steder, hvor papir hurtigt kan koste dyrt. Ofte foregår det sådan:
Det giver en høj risiko for fejl og gør det svært at dokumentere, at alt er registreret korrekt.
Med scanning kan medarbejderen nemt finde frem til det rigtige indkøb ud fra ordrenummeret eller varerne i ordren. Herefter bliver modtagelsen guidet trin for trin.
Hvis varen kræver batchnummer, spørger systemet efter batchnummer. Hvis der er udløbsstyring, spørger systemet efter udløb. Er der ingen ekstra krav, går processen videre uden afbrydelser. Det gør modtagelsen enkel og ens for alle medarbejdere.
Når varen er modtaget, handler det ikke kun om at få den ind på lageret. Det handler også om at få den placeret på den rigtige lokation. Mange steder bliver ledige pladser stadig håndteret med eksempelvis Post-its på en tavle eller et Excel-ark, som manuelt skal holdes opdateret. Med et lagerstyringssystem håndteres det automatisk, og medarbejderen guides hen til den optimale placering ud fra de opstillede regler.
Papirpluk kræver ofte, at nogen printer, sorterer og prioriterer. Det bliver endnu sværere, hvis man plukker flere ordrer ad gangen. Her ender der tit med at afhænge af erfaring.
Med et lagerstyringssystem vælges de ordrer automatisk, som giver bedst mening at plukke sammen. Pluklinjerne sorteres, så ruten gennem lageret bliver så effektiv som muligt. Mindre gangtid giver mere ro, og ro giver færre fejl.
Samtidig får du proceskontrol undervejs. Scannes en forkert vare, kan man ikke fortsætte. Scannes et udløb, der ikke er gyldigt, stopper processen. Det fjerner gætteriet og gør hverdagen lettere, især når teamet skifter, eller når der er ekstra travlt.
Når varerne er plukket og pakket, kommer forsendelsen. Her ser vi ofte ekstra indtastning, kontrol og manuelle trin, før en fragtetiket kan printes.
Hvis oplysningerne allerede er samlet op under pluk og pak, kan forsendelsen gøres meget enkel. Når vægt og kasse passer, kan medarbejderen i praksis scanne kassen og få fragtetiketten ud med det samme. Fragtoplysningerne sendes automatisk retur til webshop eller ERP, og ordrestatus opdateres, så alle systemer afspejler den samme virkelighed.
Hvis din speditør kræver særlige bekræftelser eller oplysninger, kan det også indbygges i flowet. Systemet spørger på det rigtige tidspunkt, så processen fortsætter uden afbrydelser.
Når man går fra papir til scanning, vil man opleve en klar effekt. Mange manuelle processer helt forsvinder eller effektiviseres markant.
Hvis du overvejer at gøre lageret lettere at drive, så start med at kigge efter det sted, hvor I skriver noget ned, som I senere taster ind eller registrerer i et system. Det er altid et godt udgangspunkt.
Derfra giver det mening at se på, hvilke data der er vigtigst hos jer, og hvor fejl typisk opstår.
For nogle ligger potentialet i varemodtagelsen, for andre i pluk eller forsendelse. Ofte er det netop kombinationen af færre fejl og mindre manuelt arbejde, der skaber den største effekt.
Vil du have et hurtigt overblik over, hvad der vil være lettest at starte med hos jer, kan en kort gennemgang af jeres flow ofte pege på de mest oplagte forbedringer.
Del indlæg:
Papirbaseret lagerstyring koster tid og skaber fejl. Med et lagerstyringssystem får du overblik, færre manuelle opgaver og markant lavere fejlrate. Kontakt mig, så ser vi på, hvordan du kan gå fra papir til system – og få et lager, der arbejder mere effektivt i hverdagen.
Partner Manager, Apport Systems
E: [email protected]
T: +45 7199 4337
CCO, Apport Systems
E: [email protected]
T: +45 4177 6304

Emballagedata i en bæredygtig forsyningskæde

Er dit lager vokset ud af regneark og ældre systemer? Overvejer du at implementere software til lagerstyring, men er i tvivl om du
