Skip to content
Episode 1

Fremtiden for lagerstyring: AI og automatisering

17/01/2024
Forfatter
Forfatter

Emma Østergaard, Content Marketing

I de kommende år vil lagerstyring gennemgå markante forandringer, drevet af avancerede teknologier som kunstig intelligens (AI) og automatisering. Egentlig er hverken automatisering, kunstig intelligens eller udnyttelsen af big data noget nyt i lagerlogistikken. Tværtimod er branchen blandt de mest digitaliserede forretningsområder.

Alligevel oplever vi, at kunstig intelligens, bedre kendt som AI, er på alles læber om fremtidens teknologi. AI-snakken er tydelig, den er nødvendig og den byder på enormt udviklingspotentiale, idet den skaber diskussioner på godt og ondt.

Så hvorfor er snakken om AI nu så relevant for logistikbranchen og lagerstyringssystemet, når automatisering og digitalisering allerede er fundamental i branchen? Det skyldes, at disse innovationer ikke kun tilbyder forbedret effektivitet og omkostningsbesparelser men transformerer også måden, hvorpå lageroperationer udføres. Så selvom kunstig intelligens har været kendt siden 1950’erne, og automatisering og AI ikke nødvendigvis går hånd i hånd, ja så kan de det i dag.

AI-boomet, vi oplever i reel tid, er altså en konsekvens af den effektive hardware, der tilmed er tilgængelig til fordelagtige priser. For først nu findes højhastighedsnetværk, processorer og store datalagringsmuligheder, der muliggør implementeringen af AI i praksis.

Blogindlægget du skal til at læse, forsøger at kridte banen op for lagerlogistikkens fremtidige brug af automatisering og kunstig intelligens. Det er en stor mundfuld, og derfor indbyder vi til diskussion. Diskussionen får du i blogindlæggets episode 2.
Vi synes selv, udviklingen er yderst spændende og lærerig, samt hvortil mange spørgsmål medfølger. Så dem forsøger vi også at stille i følgende to episoder af Fremtidens lager: AI og automatisering.

AI muligheder i lagerlogistikken.

Lad os først få definitionerne på plads, før vi begynder at blande lækkerierne.
Automatisering er i bund og grund hardware styret af kodet software. En udvikler har altså siddet og bygget denne software. Og denne software er ikke nødvendigvis bygget på intelligent data, men det kunne den jo godt. Vi argumenterer således for, at automatisering på lageret i dag er bl.a. autostore, Geek+ (kendt som robotter på gulvet), PLC (styring og sortering), lagerautomater, robotarme og listen fortsætter. Disse automatiseringsløsninger er alle noget vi arbejder med hos Apport, men de er ikke drevet af kunstig intelligens.

Det er AI til gengæld. Her taler vi nemlig om et neuralt netværk, der tager sine egne beslutninger. Altså, automatiseret hardware skal tage skridtet videre og udnytte data, så f.eks. robotten selv kan forudsige og tage den bedste beslutning på, hvordan logistik løsning gennemføres.

Og nu blander vi lækkerierne. For det betyder, at AI og automatisering godt kan gå hånd i hånd, hvis data bruges til at gøre automatiseringen autonom. Og netop dét er spændende og byder op til en diskussion om lagerlogistikkens fremtid, som du kan læse om i episode 2.

Introducerer muligheder for præcision, hastighed og skalering.

Hos Apport er vi specialiserede i lagerstyringssystemer. Vi må godt kaldes for logistiknørder. Og vi arbejder med virksomheder i alle størrelser, idet vi mener, at alle har ret til lagerstyring ligegyldig størrelsen.  

Så hvordan kan AI hjælpe den nyopstartede virksomhed? Selv her stiller AI nye muligheder til rådighed.

Springer vi videre til veletablerede virksomheder og Entrepriser, ja så kender og benytter I helt sikkert allerede automatisering, for mulighederne er mange. For eksempel kan det være, I bruger automatiserede lagersystemer og -værktøjer, såsom robotter og autonome køretøjer, der gør det muligt at håndtere gentagne og arbejdskrævende opgaver, hvilket reducerer menneskelige fejl og forbedrer arbejdssikkerheden.

AI-teknologi kan således spille en afgørende rolle i at optimere plukningsprocesser og forbedre gennemstrømningstider. Men hvad hvis man gjorde denne automatiserings teknologi AI dreven?

Hvem kan bruge AI og automatisering?

Vi kan nok blive enige om, at kunstig intelligens er mere udbredt i nogen brancher end andre. Men det vil være ærgerligt, hvis benyttelsen af intelligensen baseres på virksomhedsstørrelse. For det utrolige ved AI er, at det ikke nødvendigvis behøver mange økonomiske eller tekniske ressourcer, for at gøre brug af løsningerne.

Argumentet for selvlæringsalgoritmen må netop lyde på, at intelligensen kan være nyttig i enormt mange led i ens virksomhed. Uanset størrelse, må den enkelte virksomhed blive opmærksom på, hvordan brugen af AI kan være behjælpelig. Her snakker vi ikke i lagerstyringen, men i alle sammenhænge: kommunikation og marketing, administration, juridisk, optimale fremgangsmåder, og vi kunne fortsætte. Men husk nu også dine gode medarbejdere i forståelsen og processen af AI-implementeringen.

Hos Apport giver AI også nye muligheder. F.eks. hvis vi benytter vores store mængder data akkumuleret igennem vores +20 års erfaringer, og lader selvlæringsalgoritmen ”tænke selv”, så vi herfra kan uddrage bl.a. nye genkendelige mønstre i logistikken, hjælpe med beslutningsgrundlaget, osv. Således kan vi bringe vores kunder endnu større værdi i deres logistik anvendelse.   

En AI-optimering i teknologien kan altså gøre, at du som virksomhed går fra præcise prognoser af lagerbehov til optimering af lagerlayout, hvor AI-baserede systemer kontinuerligt lærer og tilpasser sig de skiftende forhold dit lager må have. For jo mere din kunstige intelligens arbejder, jo flere data indsamler AI-applikationen, og med disse data kan den underliggende algoritme hele tiden optimere, justere og forbedre ydeevnen, hvad end det er for robotten, køretøjet eller noget helt tredje.

Vi argumenterer for, at AI mulighederne kan føre til mindre spild, øget produktivitet og en mere fleksibel tilpasning til markedets efterspørgsel. Så fremtiden for lagerstyring tegner sig lys med en bredere udnytte og implementeringen af AI og automatisering. Og det bedste er, at vi formentlig kun lige har kradset i overfladen af fremtiden, og endnu ikke har oplevet det bedste. Hvad tænker du?

Vi byder op til diskussion og fortsætter snakken om lagerlogistikkens fremtidige brug af automatisering og kunstig intelligens i episode 2 af Fremtidens lager: AI og automatisering. Læs med her.

Litteratur
1 Muligheder for brug af kunstig intelligens indenfor logistik, BITO

2 AI er allerede i gang med at revolutionere produktionen, SCM.dk 2023.

3 Amazons Alexa får AI-turboladning: Sådan kommer den stemmestyrede assistent til at fungere, Computerworld 2023.

Del indlæg:

Vil du vide mere om automatiseret lagerstyring?

Har du brug for hjælp til at vurdere hvorvidt et lagerstyringssystem, samt hvilke automatiseringsløsninger, der er det rigtige for din virksomhed? Du er altid velkommen til at kontakte mig, så vi sammen kan finde frem til den bedste løsning for din virksomhed. 

Christian Mikkelsen
Christian Mikkelsen

CCO, Apport Systems

E: [email protected]
T: +45 4177 6304

Christian Mikkelsen
Christian Mikkelsen

CCO, Apport Systems

E: [email protected]
T: +45 4177 6304

Har du læst disse blogindlæg?

10 overvejelser om integration af automatik til WMS

Har du svært ved at tage den endelige beslutning om automatisering af dit lager? Du føler måske, der er mange ting, du skal være opmærksom på?

Bliv klogere i denne gratis e-bog med råd fra branchens eksperter.