Skip to content

Derfor bør CFO’en have lagerlogistik på prioriteringslisten

23/05/2018
Picture of Forfatter
Forfatter

Christian Mikkelsen, CCO

Digitalisering gør lageret til et strategisk værktøj

Hvis man bad 100 CFO’er om at skrive deres 3 primære fokusområder ned på en lap papir, ville der med stor sandsynlighed stå ord som digitalisering, bedre rapportering, omkostningsfokus og it-sikkerhed på mange af dem. Et ord, der med lige så stor sandsynlighed ville mangle, er ”lagerstyring”.

Lager og logistik har traditionelt ikke haft stor fokus for CFO’erne, fordi det er blevet set som et nødvendigt onde, som har været vanskeligt at sætte i spil på en strategisk måde. Men der er flere gode grunde til, at lageret bør have større fokus hos CFO’erne.

En af dem er netop den digitalisering, som CFO’erne faktisk har fokus på – blandt andet ifølge Deloittes CFO Survey.

Digitaliseringen skyller nemlig også ind over lagrene i mange virksomheder, og det giver nye muligheder – særligt i kraft af de data, som et moderne WMS opsamler om lageret og logistikken. Koblet med et BI-værktøj gør det nemlig lageret til et værktøj, som CFO’en i højere grad kan bruge i sit arbejde med at optimere og fremtidssikre virksomhedens økonomi.

En af de simple øvelser handler om at få ryddet ud i det, man på lageret kalder ”døde varer”, altså varer som lagerføres, men som ikke længere bliver solgt i en frekvens, som retfærdiggør, at de optager plads på lageret. Ved at få renset ud på lageret generelt vil man samtidig få mere retvisende (rigtige) lagerbeholdninger, hvilket giver muligheden for at komme mere snært på genbestillinger, som igen forbedrer virksomhedens cash-flow.

Det er ikke bare lavt hængende, men nærmere fuldmodne frugter, der ligger på lagergulvet og bare venter på at blive samlet op. Uden et BI-værktøj vil det dog ofte være for omstændeligt at skaffe sig den nødvendige indsigt, men har man værktøjet, er det enkelt for lageret at sikre, at lagerbindingerne ikke bliver unødvendigt høje. Det er en nem måde at skabe varige forbedringer af arbejdskapitalen.

Vind logistikken, vind kunderne

En anden god grund til, at CFO’en skal rette blikket mod lageret, er de store omkostninger, der er forbundet med lagerdriften. Der er ganske enkelt penge at hente her. Som Jens-Jacob Aarup, der er CEO i business intelligence-virksomheden Inspari, formulerer det i et andet indlæg her på bloggen:

”Ofte ser vi, at virksomheder starter med at fokusere på salg, finans og indkøb, og så kommer turen måske til lager og logistik derefter. Men faktisk giver det jo god mening at kigge på lageret, fordi det ofte er et meget omkostningstungt område, hvor selv små justeringer kan betyde store besparelser. Og den krone, du kan spare her, tæller jo lige så meget på bundlinjen, som den, du kan skabe gennem øget omsætning.”

CFO’ens rolle er under forandring, og det er ikke længere nok at have et skarpt blik for næste regnskabsår. Den dygtige CFO forventes at fungere som bestyrelsens sparringspartner også i forhold til forretningsudvikling, og derfor er CFO’en nødt til at have øje for de tendenser, der præger markedets udvikling. Og når det bliver svært at skrue mere på pris og kvalitet i forhold til at vinde markedsandele, så er der efterhånden kun logistikken tilbage som et konkurrenceparameter, hvor det stadig er muligt at distancere sig fra konkurrenterne.

Eller som Jens-Jacob Aarup fra Inspari siger det: ”Dem, der bliver seje til logistik, vinder markedet.”

Del indlæg:

Er du interesseret i at høre mere om WMS?

Har du brug for hjælp til at vurdere hvorvidt et lagerstyringssystem er det rigtige for din virksomhed? Du er altid velkommen til at kontakte mig, så vi sammen kan finde frem til den bedste løsning for din virksomhed. 

Picture of Christian Mikkelsen
Christian Mikkelsen

CCO, Apport Systems

E: [email protected]
T: +45 4177 6304

Picture of Christian Mikkelsen
Christian Mikkelsen

CCO, Apport Systems

E: [email protected]
T: +45 4177 6304

Har du læst disse blogindlæg?

20 måder du kan optimere dit lager i dag

Hvad kan du gøre i dag, for at du har et mere effektivt og velfungerende lager i morgen? Få svarene i denne gratis guide med råd fra 4 af branchens eksperter.