Daarbak Group A/S vælger Apport WMS
30/03/2023
Daarbak Group har valgt Apport Systems som deres fremtidige WMS-udbyder, og vi kunne ikke være mere stolte.
Daarbak Group er en danskejet virksomhed, som leverer komplette løsninger inden for indretning og kontorforsyning til det moderne erhvervsliv. Virksomheden har en lang historie, der går helt tilbage til 1898. I dag er Daarbak Group en af Skandinaviens førende virksomheder inden for salg og rådgivning til såvel det private som offentlige erhvervsliv.
Med en omfattende webshop og 18 fysiske butikker fordelt over hele landet kan du være sikker på at finde alt du skal bruge til arbejdslivet. Med mere end 20.000 varer i sortimentet og et ønske om altid at kunne tilbyde deres kunder hurtig og kompetent levering af varer, føler vi, at vi er et perfekt match.
Daarbak Group leverer hver måned til mere end 10.000 virksomheder, og vi glæder os til at hjælpe dem med at gøre denne opgave en smule nemmere, så deres kunder kan fortsætte med at få branchens bedste service.
“Vi har haft en lang og konstruktiv dialog med Daarbak Group, og de har været grundige i deres udvælgelse af WMS sparringspartner. Dette gør os bare endnu mere stolte over, at de har valgt Apport, og vi glæder os til det fremtidige samarbejde”
Asger Sandberg Petersen, CSO i Apport Systems & CEO i Apport Systems Norge
Besøg Daarbak Group her.
Mød nogle af de kunder, der sætter deres lid til Apport WMS her.
Har du spørgsmål til denne pressemeddelelse, er du velkommen til at kontakte CSO Asger Sandberg Petersen fra Apport på +45 4177 3550 eller på [email protected]