Det gør det, da måden man anskaffer sig et WMS er under hastig forandring.
Indtil nu har det været kutyme, at man har købt systemet, på samme måde, som man har købt en produktionsmaskine, og derfor har været at betragte som CAPEX. Man har typisk haft en afskrivningsperiode på 3 til 5 år, og har set det som en investering, der levede længere end det regnskabsår, systemet var anskaffet i.
Udfordringen er i dag, at den verden WMS systemerne skal fungere i, ændrer sig i så hastigt et tempo så det WMS system man har købt, allerede er ”gammelt” når det bliver installeret. Af samme årsag ændrer mange virksomheder investeringsprofil fra CAPEX til OPEX. OPEX gør det fremtidigt muligt at ”anskaffe” et WMS via driftsomkostningerne, og da det typisk vil blive anskaffet som WMaaS (Warehouse Management as a Service), finansieres det via sin normale drift.
Fordelene ved fremtidens WMaaS er, at man ikke er bundet op på systemet, det kan opsiges forholdsvis hurtigt, og man får løbende opdateringer, så man altid har et system, som er klar til at agere i en omskiftelig verden. Dette sker typisk ikke ved en CAPEX investering. Med OPEX som anskaffelsesmetode, så bør det også være lettere for CFOér at se værdien i optimering af lager- og logistikdriften.
For det første, så kan anskaffelsen finansieres via den normale drift, man skal ikke ud og finde likvide midler. For det andet, så giver et WMS system en væsentlig effektivisering, som igen kan frigøre midler (f.eks. ved sparede lønninger). Sidst men ikke mindst, kan de frigivne midler bruges til investeringer der forøger salget, og derved indtjeningen.
Brug af OPEX frigør altså OPEX, man skal derfor blot sikre sig, at optimeringen er større end omkostningen. Dette er også en af grundene til, at en ROI (Return Of Investment) altid skal kunne udregnes i lønkroner, for at den har nogen værdi. Om man vælger CAPEX eller OPEX afhænger af, hvordan man ønsker det skal påvirke virksomhedens regnskab, og hvilket budskab man ønsker at sende til ens investorer. Vi tror på, at penge du har tilgængelig nu er mere værd end i fremtiden, da man har mulighed for at benytte dem til at forøge indtjeningsevnen.