Ap­pli­ka­tions­sup­por­ter Apport WMS

Vores kollega har valgt at rykke teltpælene op og flytte udenlands, vi får derfor behov for en ny dygtig applikationssupporter til vores unge og dynamiske team.

Kan du se dig selv som supporter i et team, hvor vi er gode til at hjælpe hinanden med at yde support til vores kunder i Europa? Har du en stor grad af selvstændigt drive, og evner samtidig at trække på kollegaers viden når det er nødvendigt?

Kunne du tænke dig at arbejde med kendte virksomheder i ind og udland, og sikre at varer kommer frem til tiden?

Så er du allerede godt på vej til at blive vores nye applikationssupporter.

Arbejdsopgaver:

  • Modtage og behandle henvendelser fra Superbrugere i 1. level
  • Teknisk problemanalyse, alene eller i samarbejde med udvikler.
  • Support af vores egenudviklede WMS, og tilknyttede enheder, såsom voice, Windows- og Android terminaler, BI, samt interface til 3. parts-programmer som eks. NAV, AX mm.
  • Videndeling med kollegaer på tværs af organisationen
  • Arbejde med windows servere, Microsoft SQL Management Studio og Freshdesk, Teams, TimeLog, DevOps, SharePoint mm.
  • Dokumentation

Faglige kvalifikationer:

  • Kendskab til MS SQL, Microsoft IIS, Windows Server, VPN, remote desktop vil være en fordel
  • Bred viden og interesse inden for IT.
  • Kendskab til Lagerprocesser er fordel, men ikke et krav
  • Du er en stærk kommunikator både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk og har gerne kendskab til svensk og norsk
  • It-teknisk forståelse og interesse

Personlige kvalifikationer:

  • Er i stand til at holde mange bolde i luften, og prioritere arbejdsopgaver
  • Er passioneret, nysgerrig og har let ved at tilegne dig ny viden
  • Arbejder struktureret og effektivt
  • Ikke bange for at spørge andre om hjælp, men ser det blot som en metode til at udvikle dit potentiale og styrke din viden
  • Har en ansvarsbevidst indstilling til dit arbejde
  • Trives med forandringer
  • Er udpræget serviceminded og udadvendt
  • Du finder glæde i at hjælpe kunderne i 1. level support, og kan samtidig se det spændende i at grave lidt dybere i nogle af dine opgaver.
  • Du samarbejder godt, både med dine kolleger i afdelingen, men også i tværfaglige projekter.
  • Du er selvstændig og tør bevæge dig på ukendt grund.

Din baggrund:

Du har faglig erfaring inden for it og ønsker at prøve noget nyt?

Du er måske nyuddannet inden for IT, og vil gerne prøve kræfter i en travl supportafdeling?

Du har måske praktisk erfaring fra et lager, med en personlig interesse for IT og ønsker at lave et karriereskift?

Det er vigtigt at du ar en positiv og serviceorienteret tilgang til at arbejde med kunde support, hvor vi prioriterer at det skal være rart at gå på arbejde.

Vi tilbyder dig:

  • Bærbar pc og mobiltelefon med mulighed for hjemmearbejdsdage
  • En alsidig hverdag med frihed-under-ansvar-kultur
  • Pensions- og sundhedsordning
  • Mad- og frugtordning
  • Aktiv personaleforening
  • Fællesskab uden for arbejde med mulighed for evt. at deltage i løbe/gå ture i skoven, der ligger nogle få 100 meter fra hoveddøren til kontoret
  • En spændende mulighed for at stifte bekendtskab med mange forskellige virksomheder i Europa, og her være en aktiv deltager i at optimere logistik/lagerstyring

Om Apport:

Apport har siden 2000 hjulpet virksomheder, med at digitalisere og optimere deres lagerprocesser. Vores Warehouse Management Systemer benyttes i en lang række kendte virksomheder i Europa.

Vi er netop flyttet ind i nye dejlige lokaler på Vindrosen Risskov med udsigt over Århusbugten.

Kontakt:

Vil du være med til at yde fremragende support, så tøv ikke med at sende din ansøgning til llb@apportsystems.com mærket ”04.2021”. Vi behandler ansøgninger løbende.

Har du spørgsmål til jobbet eller virksomheden, er du velkommen til at besøge vores hjemmeside apportsystems.dk eller kontakte Servicechef Merete Heiselberg på mail mhh@apportsystems.com

Arbejdsstedet er Apport Systems A/S, Vindrosen 41, 2. 8240 Risskov

Se vores nye domicil i Risskov her.

For at ansøge til dette job send dine informationer til llb@apportsystems.com

Apport Systems A/S

OBS! Ny adresse pr. 01. August 2020:
Vindrosen 41, 2 sal
DK-8240 Risskov
Danmark

m