.Net Software Developer til Apports lagerstyringssystem

Synes du, at ny teknologi og kvalitet inden for softwareudvikling er drøn spændende? Så er det dig, vi søger.
Du, som er motiveret til at udvikle software, der gør en forskel for kunderne. 

Kort fortalt: Som vores nye .Net Software Developer bliver du en del af Apports danske og polske udviklingsteam på 12 medarbejdere, hvor du anvender din erfaring med C# (.Net), og er motiveret til at arbejde med lagerstyring og -logistik
i Skyen.  

Om os.
Vi gør det kort, så vi kan snakke mere om dine opgaver.

Apport Systems A/S arbejder målrettet efter at skabe stærke, interne logistik fordele hos vores kunder. Vi er en af Nordens førende WMS udbydere, og med vores selvudviklede lagerstyringssystem er vi kendt for at effektivisere varelagre i Europa. Vi fokuserer nemlig på mennesker og forandringsprocesser, og arbejder ud fra mantraet Lagerstyring med et menneskeligt ansigt.  

Hos Apport arbejder vi med IT-udviklingsopgaver og konsulentydelser, som giver værdi til vores kunder. Målet er at optimere og automatisere de daglige processer med Apports lagerstyringssystem, samtidig med at vi skaber muligheder for vækst i den fremadrettede forretning. 

Du bliver en del af vores virksomhed på 47 medarbejdere, hvor vi er at finde i nyindrettede lokaler tæt på hjertet af Aarhus. Derudover har vi også kontor i Stabekk udenfor Oslo, og en udviklingsafdeling tilknyttet i Polen. Vi søger dig, der vil tage del i vores organisation og de tilhørende værdier: People over systems, process over technology, and results above all. 

Arbejdsopgaverne, du skal varetage.

Din vigtigste opgave er at udvikle og optimere vores standard lagerstyringssystem, så det kan supportere endnu flere af vores kunder i markedet. Og for at du løser dine opgaver optimalt og hjælper resten af dit team, kommer du til at sparre med dine kollegaer, der både er udviklere, supportere, arkitekter, testere og konsulenter.

Lad os liste opgaverne lidt mere konkret: 

  • Designe, udvikle, teste og implementere ny funktionalitet.
    Da alt foregår internt i Apport, har du mulighed for at være en del af hele forløbet.   
  • Hjælpe supporten med afklaringer samt fejlrettelser.
  • Sparre med konsulenterne omkring inputs til de gode kundeløsninger.
  • Sparre med dine kollegaer, så I kommer frem til de rigtige løsninger.
  • Give inputs til at forbedre vores udviklingsproces.
  • Du skal sætte dig i kundens sted og forstå forretningsproblemet. 
  • Dine arbejdsopgaver kan tilrettelægges med og uden kundekontakt.
  • Du har mulighed for både at arbejde fra kontoret og være med ude hos kunden. 
  • I forbindelse med idriftsættelse af løsninger hos kunder, vil rejsedage samt arbejde i weekend og aften forekomme i et meget begrænset omfang.

Dine fordele som Apport medarbejder.

Vi går op i, at du har det godt. Hver dag er der derfor lækker frokostbuffet og frisk frugt. Vi har en aktiv personaleforening, der arrangerer events lige fra julefrokost og ølsmagning til små hurtige dagsquiz og -konkurrencer. Er du den aktive type, så tager vi hver onsdag sammen over i Riis skov på en lille 5km tur. Vi kalder det Apport Run & Walk. Som ansat hos Apport vil du være omfattet af en firmastyret pensionsordning og sundhedsforsikring.

Som medarbejder hos Apport får du også: 

  • mulighed for at arbejde med nyudvikling og nyeste teknologi.  
  • arbejdsopgaver, hvor du kan sætte dit præg på softwaren.
  • mulighed for at udfordre og blive udfordret. 
  • en virksomhedskultur baseret på tillid under ansvar.
  • en uformel arbejdsplads med en flad struktur og højt til loftet.
  • fleksibilitet for hjemmearbejde.

Kan du sætte flueben herved?

Vi har et par forventninger til dig. Så kan du vinge af, at du har en videregående uddannelse inden for softwareudvikling, samt flere års erfaring med udvikling i .Net og C#? Kanon, så kan du bare fortsætte med at vinge de resterende kvalifikationer af. PS: du behøver ikke at kunne vinge alt af. 

Personlige kvalifikationer

  • Du er god til at kommunikere på dansk og engelsk.  
  • Du er en alsidig og selvstændig softwareudvikler. 
  • Du bidrager aktivt og tager ansvar for dine dele af projektet. 
  • Du er nysgerrig og har lyst til at lære vores domæne.
  • Du har lyst til at lære nyt og give feedback til andre. 
  • Du er serviceminded og hjælpsom overfor kunder og kollegaer.

Faglige kvalifikationer

  • Erfaring med backend arbejde. Det er en fordel, hvis du også har viden om/erfaring med frontend udvikling.
  • Gerne erfaring med udvikling af real-time systemer og mission-critical systemer.  
  • Gerne erfaring med WMS eller anden logistik. 
  • God til software design. 
  • Styr på dine patterns, så du laver kvalitetssoftware, der kan testes og vedligeholdes. 
  • Vant til at arbejde agilt. 

Bonus: Vi har lavet en Tech-stack til dig. Den lister de systemer, som Apport benytter sig af. Kan du fortætte med at vinge nogle af følgende faglige kvalifikationer af, er det klart til din fordel. Og kan du ikke, så søger du alligevel.
Du er jo klar på at lære det så.

  • RabbitMQ.
  • LINQ.
  • EntityFramework.
  • MSSQL.
  • GIT.
  • Vue.js.
  • Nativescript for Android.
  • Typescript.
  • Docker.
  • Azure SQL; Azure Web App; Azure Devops.
  • SEQ.

Det formelle.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning på recruitment@apportsystems.com med titlen ”.Net Software Developer”. Vi holder løbende samtaler og tager opslaget ned, når vi har fundet den rigtige kandidat. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Udviklingschef Morten Sneftrup på telefon 4177 3554. 

Se nogle af dine kollegaer fortælle om deres job her: Apport Systems Karriere.

Læs mere om os på hjemmesiden og find Apport på de sociale medier.

Samtykkeerklæring. Ved at ansøge denne stilling accepterer jeg, at Apport må behandle de personoplysninger, som er indeholdt i min jobansøgning. Se mere om behandlingen og dine rettigheder som registreret på: https://www.apportsystems.com


Opbevaring af ansøgning. Apport må, med henblik på eventuelle senere jobåbninger, opbevare min ansøgning i op til 6 måneder, selvom jeg skulle få et afslag på det job, jeg har søgt. Se mere om retten til at tilbagekalde dette samtykke på: https://www.apportsystems.com