Motor Part fortsætter med at fokusere på logistikken med Apport WMS

Efter en omhyggelig og gennemtænk vurdering af behovet for lagerlogistik, samt en procesanalyse af lagerlogistikken, faldt det endelige valg på Apport WMS.

Motor Part ønskede et lagerstyringssystem med gode grundlæggende funktioner, der ligeledes var fleksibelt og skalerbart, således de kunne håndtere den fremtidige vækst og stå stabilt med et robust og standardiseret system.

Vi er utrolig glade for, at Motor Part sætter sin tillid til os som leverandør og sparringspartner. Alle vores dialoger har været præget af god kemi, kyndige inputs og et højt kompetenceniveau fra begge parter. Vi ser virkelig frem til at komme i gang med projektfasen sammen med Motor Part teamet.

Maiken Therese Kallesen, Business Development & Sales Manager i Apport Systems Norge

Motor Part AS er en del af Motor Gruppen AS, og fungerer som både importør og leverandør af dele og tilbehør til bilmærkerne Mitsubishi, Renault, Dacia,
Hongqi og Xpeng. Deres hovedformål er at tage sig af eftermarkedet for de bilmærker, som Motor Gruppen sælger.

For os var det vigtigt at vælge en leverandør, der kunne supplere os i overensstemmelse med vores spidskompetencer inden for drift, samt vores erfaringer og kompetencer i forhold til lagerlogistikken. Vi fokuserer på en god og bæredygtig vækst gennem en effektiv og optimeret løsning. Målet er at disponere ressourcerne på en bedre og mere omkostningseffektiv måde. For at kunne gøre dette, måtte vi da have en partner, der kunne støtte os hele vejen, og derfor faldt valget på Apport Systems.

Trond Risvik, Daglig leder hos Motor Part AS

Motor Part er en vigtig kunde at have med på holdet, da det harmonerer med vores investering i det norske marked, og vi er meget stolte over, at Motor Part har valgt os som leverandør. Vores investering i et lokalt kontor i Norge har således været vigtig for Apports yderligere vækst. Nu ser vi frem til det fremtidige samarbejde med Motor Part som kunde.

Asger Sandberg Petersen, CEO Apport System Norge

Mød nogle af de kunder, der sætter deres lid til Apport WMS her.

Har du spørgsmål til denne pressemeddelelse, er du velkommen til at kontakte CSO Asger Sandberg Petersen fra Apport på +45 4177 3550 eller på asp@apportsystems.com.