Før Triscan fik lagerstyring styrede de lokationerne beholdningsmæssigt på deres buffer-lokationer ved at skrive ned på nogle sedler og flytte rundt på fjernlager markeringer. Det var i sig selv noget af en udfordring.
“Det var også en udfordring fordi medarbejderne på lageret ikke altid vidste hvem der fik hvilke ordrer, på hvilke lokationer, og det gjorde at de kunne komme til at plukke en ordre forkert eller overse en ordre. Alt var meget manuelt. Der var godt nok stregkoder på varerne, men de kunne ikke rigtig bruge dem til noget, fordi de ingen scannere havde,” mindes Morten Hallum.
”Da vi havde truffet beslutningen om at gå lidt mere elektronisk til værks ude i vores logistik, ved at implementere et nyt WMS, så valgte vi selvfølgelig at gå den vej, hvor vi startede med at screene 3-4 forskellige leverandører i processen. Valget faldt på Apport i forhold til de parametre, som vi på daværende tidspunkt lagde meget vægt på; effektiv lokationsstyring, driftsstabilitet og effektivitet, at systemet kunne arbejde både med voice og almindelige håndscannere osv.,” fortæller Morten Hallum, og fortsætter:
”Det som var det helt store mål var at få noget mere effektivitet ud af vores logistik og selvfølgelig klassikeren – at minimere fejl. Derudover ville vi gerne have overblik over vores logistik og have mere styr på lokationerne.”