Spring til indhold

Pizzafredag er klargjort til at vækste

Se video

Om Pizzafredag

Pizzafredag er en familieejet virksomhed, grundlagt i Viborg i 2021. Webbutikken tilbyder nøje udvalgte ingredienser og professionelt pizzagrej til passionerede pizzaentusiaster. Det, der startede som en simpel familietradition, hvor familien bag Pizzafredag lavede pizza hver fredag, er nu blevet en voksende forretning, dedikeret til at levere kvalitetsprodukter til pizzaelskere.

BRANCHE
E-commerce
Integration
WooCommerce
Medarbejdere
5
Lager
1.160 kvm
Varenumre
1.300
Udfordringer

Den manuelle lagerstyring blev overhalet af væksten

Da Pizzafredag voksede og flyttede til et lager på 300 kvm, blev det hurtigt klart, at deres eksisterende manuelle lagerstyringsprocesser ikke kunne følge med virksomhedens vækst. Hver ordre blev håndteret ved at lagermedarbejderne manuelt optalte lagerbeholdningen, registrerede nye varer og pakkede ordrer. Det betød, at der var en risiko for menneskelige fejl, som kunne føre til forkert lagerstatus, langsom ordrebehandling og plukfejl. 

Virksomheden ønskede en løsning, der ikke kun kunne håndtere den aktuelle vækst, men også understøtte fremtidige udvidelser uden at skabe yderligere kompleksitet i den daglige drift.

"Før samarbejdet med Apport, brugte vi vores telefoner til at pakke ordrer via en app til vores websystem. Hver gang vi skulle finde en ordre, ledte vi efter varen, fandt den og lagde den på bordet. Derefter gentog vi processen med den næste vare. Det var tidskrævende, og i takt med, at vi voksede, kunne vi tydeligt se, at vi havde behov for en mere effektiv løsning."

Løsningen

Effektivisering baner vejen for ekspansion

Apport blev involveret, da Pizzafredag var midt i deres første store vækstfase og netop havde flyttet til deres 300 kvm store lager. Med implementeringen af Apport WMS blev mange af de manuelle og tidskrævende processer automatiseret, hvilket resulterede i en markant forbedring af effektiviteten og præcisionen.

"Apport blev valgt ud fra, at de skulle kunne vokse sammen med virksomheden. Efterhånden som vi er vokset, har Apport også fulgt med. Vi startede med Apport, da vi havde 300 kvm lager, og nu har vi næsten 1200. Apport hjælper os med at holde overblikket og styr på tingene."

Da Pizzafredag senere udvidede deres lagerkapacitet til 1200 kvm for at kunne imødekomme den stigende efterspørgsel, fulgte Apport WMS med og tilpassede sig de nye krav. Apport gjorde det muligt for virksomheden at håndtere flere ordrer samtidigt, optimere plukkeruter og sikre, at lagerbeholdningen altid var opdateret i realtid. Dette sikrede hurtigere og mere pålidelige leverancer til kunderne, hvilket er afgørende for Pizzafredag.

Fremtiden

Fuld fart frem uden logistikbekymringer

Pizzafredag har gennem samarbejdet med Apport opnået betydelige forbedringer i deres lagerstyring, hvilket har resulteret i både øget effektivitet og forbedret kundetilfredshed. Dette har styrket deres position som en af Danmarks førende leverandører af pizzatilbehør og givet dem et solidt grundlag for fremtidig vækst. Erfaringerne har lært dem, at det var afgørende at implementere en effektiv lagerstyringsløsning tidligt i virksomhedens udvikling.

"Vi har lært, at jo før, jo bedre. Jo tidligere du begynder at bruge et system som Apport til lagerstyring, jo nemmere bliver det for dig. Så vokser systemet i takt med virksomheden, i stedet for at du pludselig står med 2000 varenumre, der skal integreres. Det er derfor bedre at komme i gang så hurtigt som muligt."

Med planer om at udvide sortimentet og imødekomme den voksende efterspørgsel er Pizzafredag godt rustet til fremtidige udfordringer. Apports fleksible og skalerbare løsning sikrer, at de kan fortsætte deres ekspansion uden at have bekymringer om kapacitet og logistik.