Skip to content

Matas' lagerrejse: Fra papir til teknologisk effektivitet

Se videoen

Om Matas.

Matas er en Danmarks største detailhandelskæder, der specialiserer sig indenfor skønhed, sundhed og velvære. Virksomheden blev grundlagt i 1949 og har siden udviklet sig til at være et af de førende aktører inden for skønhedsindustrien i Skandinavien. Matas har yderligere hele 500 butikker spredt over hele Skandinavien og et stort lager i Allerød, der beskæftiger mellem 300-400 lagermedarbejdere i højsæsonen.

BRANCHE
Detail
IntegraTIon
Microsoft Dynamics AX
Ansatte
300-400 i højsæson
Lager
30.000 kvm.
Antal varenumre
45.000
Udfordringen

Fra papirkaos til et WMS, der mestrer 45.000 varenumre.

Før Matas implementerede Apports WMS, blev lagerstyringen håndteret manuelt, hvor lagerchefer og driftschefer udskrev papirdokumenter og fordelte plukkeopgaver til medarbejderne. Dette ineffektive system var ikke kun tidskrævende, men det førte også til potentielle fejl og unødig kompleksitet i lagerets drift. Med Matas’ stigende onlineforretning og det voksende antal produkter blev behovet for en mere avanceret og automatiseret løsning uundgåelig. Matas ønskede at optimere lagerets effektivitet, minimere plukfejl og håndtere deres omfattende varesortiment mere smidigt.

Løsningen

Pick-by-Voice: En håndfri løsning.

Med Apport WMS blev Matas i stand til at automatisere og optimere hele deres lagerstyringsproces. Plukopgaver blev nu tildelt automatisk og udført ved hjælp af pick-by-voice, hvilket gav medarbejderne mulighed for at have begge deres hænder fri og arbejde mere effektivt.

”Vi har valgt pick-by-voice primært af den grund, at du som operatør har begge hænder fri. Så det vil sige at du kan gå og tage fat i den varer du har og lægge den ned i enten en kasse eller på en palle. Du har hele kroppen med, da du ikke skal holde scanneren eller lægge scanneren fra dig for at kunne plukke en vare. Så det er yderst behageligt at arbejde med og du får en masse ting implementeret med pick-by-voice.”

Dette markante skift i tilgangen af styringen af Matas’ lager medførte ikke kun en forbedret drift, men også en øget kontrol og mulighed for at eskalere, hvis behovet skulle opstå. Apports WMS-system er blevet en integreret del af Matas’ forretning og har hjulpet dem med at tackle de udfordringer, der løbende er opstået med den hastige vækst i deres onlineforretning og det stigende antal af produkter.

Med løbende optællinger og styringsværktøjer har Matas kunne finjustere deres lagerprocesser for at opnå en mere effektiv lagerdrift. Denne løsning har også muliggjort en kontinuerlig udvidelse af deres produktsortiment, idet antallet af SKU’er fortsat stiger som en vigtig del af deres vækststrategi.

Fremtiden

Der er altid nye muligheder at udforske.

Matas og Apport fortsætter med at samarbejde tæt for at identificere og implementere nye teknologier og løsninger, der kan gavne Matas’ logistik og vækst. Den teknologiske udvikling i logistikverdenen betyder, at der altid er nye muligheder at udforske. Sammen med Apport er Matas forberedt på at møde fremtidige udfordringer og sikre, at deres lagerstyring forbliver i spidsen af branchen.

Dan Jensen beskriver, at i sidste ende har Apport ikke kun leveret en effektiv WMS-løsning til dem, men har også etableret sig som en værdifuld samarbejdspartner, der aktivt deltager i Matas’ udviklingsrejse.

”Så det at have Apport indenbords er, at de både er en samarbejdspartner, men de er også en del af rejsen. Hvad er det for nogle ting vi skal have kigget på og hvad skal løsningen være? Så det er ikke bare os som kommer med, hvad vi godt kunne tænke os. Men vi har også Apport indover og ser på, hvordan vi kan løse denne problemstilling sammen.”