Skip to content

Bliv vores Software Developer.
Vores SQL Expert til udviklingsteamet.

Er du klar til at blive Apports nye softwareudvikler: et job med ansvar, selvstændighed og IT-kundskaber. Fedt. Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Som vores nye Software Developer bliver du en del af vores udviklingsteam på 8 udviklere, hvor du kan udnytte din erfaring med T-SQL og gerne C# (.Net).

Kort fortalt: Vi håber, du er Apport Systems nye systemudvikler og hermed motiveret til at arbejde med lagerstyring og -logistik.  

Arbejdsopgaverne, du skal varetage.

Din vigtigste opgave er at lave ændringer til vores eksisterende løsning, hvilket indebærer vores standard- og kundetilpasset lagerstyringssystem, der er installeret hos vores mange kunder. Dertil skal du teste og sparre med dine kollegaer, konsulenten, arkitekten såvel som kunden af lagerstyringssystemet, for at holde udviklingen i gang og yde support til den eksisterende kunde. 

Lad os liste opgaverne lidt mere konkret:

  • Du kan sparre med dine kollegaer, i processen om at finde de rigtige tekniske løsninger, på de forretningsmæssige udfordringer indenfor lagerstyring.
  • Dine arbejdsopgaver kan tilrettelægges med og uden kundekontakt.
  • Du har mulighed for både at arbejde fra kontoret og være med ude hos kunden.
  • I forbindelse med idriftsættelse af løsninger hos kunder, vil rejsedage samt arbejde i weekend og aften forekomme i et meget begrænset omfang.
  • Bonus: Har du kendskab til Android udvikling i Xamarin (C#) i sammenhæng med andre teknologier WPF og Winforms? Fantastisk. Så hører du os juble.

Er du vores kollega?

Vi har et par forventninger til dig. Men for ikke at skrive lange, tunge tekster om, hvilke kvalifikationer vi forventer af dig, har vi herunder kogt det ned til bulletpoints.

Personlige kvalifikationer

  • Du arbejder proaktivt, struktureret og selvstændigt.
  • Lyst til og erfaring med at supportere applikationer til logistik og lagerstyring.
  • Du kan arbejde projektorienteret.
  • Serviceminded og hjælpsom overfor kunder og kollegaer.
  • Du kan lide at arbejde med varierende opgaver, der sikrer fremdrift.
  • Du skal være kvalitetsbevidst.

Faglige kvalifikationer

  • Indgående kendskab til Microsoft SQL og udvikling af stored procedures i T-SQL.
  • Kendskab til C# (.Net).
  • Kendskab til Android udvikling.
  • Kendskab til WinForms.
  • En relevant IT-uddannelse. Det kan f.eks. være datalog, datamatiker eller lignende uddannelser.
  • Fantastisk hvis du har erfaring med udvikling til/opsætning af hånd-, truck terminaler, samt labelprintere.

Vi tilbyder dig.

Vi går op i vores medarbejders velvære. Hver dag er der lækker frokostbuffet og frisk frugt. Vi har en aktiv personaleforening, der arrangerer events lige fra julefrokost og ølsmagning til små hurtige dagsquiz og -konkurrencer. Er du den aktive type, har vi Apport Padel-klubben, og hver fredag samles vi alle til morgenmad og fællesinfo. Som ansat hos Apport, vil du være omfattet af en firmastyret pensionsordning og sundhedsforsikring.

Derudover indeholder jobbet også:  

  • bærbar pc og mobiltelefon med mulighed for hjemmearbejdsdage. 
  • gode kollegaer samt blive en del af et fællesskab uden for arbejdet med mulighed for evt. at deltage i løbe/gå ture i skoven, der ligger nogle få 100 meter fra kontorets hoveddør. 
  • onboarding forløb ved ansætte. 
  • dét, at tage del i at skabe succes med Apport WMS hos vores kunder.
  • en spændende og uformel arbejdsplads med en flad struktur.
  • attraktiv beliggenhed med gode muligheder for offentlig transport.
  • fleksibilitet mht. hjemmearbejde.
  • attraktiv beliggenhed i Risskov med gode muligheder for offentlig transport. 
  • en spændende mulighed for at stifte bekendtskab med mange forskellige virksomheder i Nordeuropa, samt være en aktiv deltager i at optimere deres lagerstyring og -logistik.
  • frihed-under-ansvar-kultur.

Apport Systems: Din fremtidige arbejdsplads.

Apport Systems A/S arbejder målrettet efter at skabe stærke, interne logistik fordele hos vores kunder. Vi er en af Nordens førende WMS udbydere, og med vores selvudviklede lagerstyringssystem er vi kendt for at effektivisere varelagre i Europa. Vi fokuserer nemlig på mennesker og forandringsprocesser, og arbejder ud fra mantraet Lagerstyring med et menneskeligt ansigt. 

Hos Apport arbejder vi med IT-udviklingsopgaver og konsulentydelser, som giver værdi til vores kunder. Målet er at optimere og automatisere de daglige processer med Apports lagerstyringssystem, samtidig med vi skaber muligheder for vækst i den fremadrettede forretning.

Du bliver en del af vores virksomhed på 60+ medarbejdere, hvor vi er at finde i nyindrettede lokaler tæt på hjertet af Aarhus. Derudover har vi også kontor i central Oslo, og en udviklingsafdeling tilknyttet i Polen og Pakistan. 

Vi søger dig, der vil tage del i vores organisation og de tilhørende værdier:
People over systems, process over technology, and results above all.

Det formelle og kontakt.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning på [email protected] med titlen Software Developer 2023”. Vi holder løbende samtaler og tager opslaget ned, når vi har fundet den rigtige kandidat. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Head of Development, Niklas Solvang på mail [email protected].

Lær Apport at kende: https://apportsystems.com/da/karriere/

Husk, du kan også finde Apport på de sociale medier.

Samtykkeerklæring. Ved at ansøge denne stilling accepterer jeg, at Apport må behandle de personoplysninger, som er indeholdt i min jobansøgning. Se mere om behandlingen og dine rettigheder som registreret på: https://www.apportsystems.com


Opbevaring af ansøgning. Apport må, med henblik på eventuelle senere jobåbninger, opbevare min ansøgning i op til 6 måneder, selvom jeg skulle få et afslag på det job, jeg har søgt. Se mere om retten til at tilbagekalde dette samtykke på: https://www.apportsystems.com