Spring til indhold

Fra Black Friday til Black Week: Er dit lager forberedt?

18/10/2022

Bliv klar til Black Week

Er dit lager klar til Black Friday? Eller skal vi ikke bare gå direkte videre til det udvidede koncept Black Week?

Det amerikanske fænomen Black Friday har de seneste år virkelig gjort sit indtog hos danskerne. Ja, faktisk så meget, at de vilde tilbud på denne årlige fredag i slut november, er blevet til en hel uges af shop-amok med navnet Black Week. Tilbuddene giver nemlig anledning til at øge kvantiteten af julegaver eller selvforkælelsen markant, dog til det samme budget – og dét ser danskerne værdi i.

Endnu vildere er det, at Black Week shoppingen i stigende grad foregår hjemme fra danskernes stuer. Online shopping har aldrig været nemmere, men det betyder stor belastning for e-handelsvirksomhederne i ugerne op til, under og i perioden lige efter Black Friday. 

Dig med webshop er selvfølgelig med på moden, og tilbyder vilde Black Week eller Black Friday tilbud – og de bliver klikket hjem i stor stil. 

Hvorfor er det vigtigt at forberede lageret til Black Week?

Da Black Friday i 2021 blev til Black Week, blev der solgt for mere end 3,2 mia. på nettet i løbet af ugen*. Tallene for online-shopping under Black Week har altså aldrig været højere end i 2021.

Det giver anledning til en spådom om, at denne tendens vil fortsætte med at stige. Trods Corona krisens restriktioner, der gav et kæmpe løft i e-handlen, nu er fortid, – 7-9-13 – så er danskernes prioritering af at shoppe online ikke dalet*.

Hvem vælger køen i butikken på en mørk november dag, når det er muligt at sidde i sofaen og klikke sig frem til gode tilbud?

Derfor spørger vi dig: Er dit lager forberedt?

Black Weeks store pres på e-handelsvirksomhederne kommer i særdeleshed til syne på lageret. Det er her, at der skal plukkes, pakkes og sendes varer af sted på højtryk i dagene under og efter, at de tusinde vis af danskere, har lagt deres online ordrer.

7 gode råd til at forberede lageret til Black Week

Vi er ikke i tvivl om, at jeres website er top-tunet og klar til at håndtere trafikken, samt at marketingsstrategien er lagt, så I kan få solgt en masse varer til de mange danske tilbudsjægere. 

Derfor vil vi give nogen brugbare tips til hvordan selve nerven for distributionen fra ordre til levering også kan blive klar – nemlig, lageret.

Hos Apport har vi har spurgt nogle eksperter med flere års erfaring indenfor e-handel om deres råd til at klargøre lageret til den vilde tilbudsuge Black Week.

Med disse råd kan dit lager blive Black Week klar, så vi råder til at have dem in mente som en decideret tjekliste før Black Week rammer.

Nedenfor dykker vi ned i hvert enkelt råd, så I kan være helt sikre på hvor og hvordan I skal sætte ind i lagerklargørelsen.

Overordnet lyder rådene:

1. Sæt jer et mål

Før musen henover for at læse mere om råd 1.

1. Sæt jer et mål

Uden et forventet mål er det ikke muligt at planlægge og klargøre sit lager til Black Friday. Ifølge Martin Pedersen, Warehouse Manager hos Creativ Company er det nødvendigt at fastsætte et budget mål på lageret og være klar til at kunne håndtere dette budget. Hvis man tror, at man kan tage den på rutinen, så vil de fleste steder blive løbet over ende. “Har du et forventet mål om, at du skal ekspedere 30.000 ordrelinjer mere end du plejer om ugen, så kan du vurdere, hvad der skal til for at I kan håndtere det på jeres lager”, siger Martin Pedersen, Warehouse Manager Creativ Company. Black Week ligger tæt på julemåneden, hvilket gør at julehandlen bliver komprimeret – og derfor er man som e-handelsvirksomhed nødsaget til at forberede sit lager og medarbejdere, så der er rustet op til at kunne levere efterfølgende kundeordrer indenfor normal leveringstid i julemåneden.

2. Trim dit lager

Før musen henover for at læse mere om råd 2.

2. Trim dit lager

Ifølge Andreas Feltsen, Supply Chain Specialist hos Imerco, er det utrolig vigtigt, at ens lager er trimmet, når årets største handelsuge løber af stablen og kulminerer til Black Friday. Lageret skal sørge for at varerne kommer ind i god tid, så der skal kæmpes mindst muligt med varemodtagelse når tingene først kører og der bliver rigtig travlt. “Det handler om at man i forvejen får kørt rutinerne bedst muligt ind på rygraden”, siger Andreas Feltsen, Supply Chain Specialist hos Imerco. At få trimmet lageret handler også om at fastholde den gode købsoplevelse. Medarbejderne på lageret skal sørge for, at kunden ikke bliver skuffet fordi der meldes udsolgt. “Forventes en bestemt vare at komme til at sælge ekstra godt, så sørg for at have nok varer på lager og ligeså, sørg for at få placeret denne vare optimalt i forhold til pluklokationer”, siger Andreas Feltsen.

3. Forbered øget samarbejde i organisationen

Før musen henover for at læse mere om råd 3.

3. Forbered øget samarbejde i organisationen

Et nøgleord til at håndtere Black Week er samarbejde. Ifølge Kristian Søgaard, General Manager hos Coolshop, er det ikke muligt at opretholde den gode service og normale leveringstid, hvis ikke hele organisation samarbejder på tværs af afdelinger. Skal lageret være klar til at løbe ekstra hurtigt, er det blandt andet nødvendigt for dem på lageret at vide, hvad der bliver markedsført og hvornår, så lageret og medarbejderne hele tiden kan optimere plukruterne bedst muligt. “Det nytter jo ikke noget at have et knaldgodt tilbud i Black Week, eller på Black Friday, hvis varen står placeret i den sidste lagerhal - så kommer vi simpelthen til at løbe os selv ihjel. Vi skal hele tiden sørge for at optimere plukkene bedst muligt”, fortæller Kristian Søgaard, General Manager hos Coolshop.

4. Placer dine varer strategisk

Før musen henover for at læse mere om råd 4.

4. Placer dine varer strategisk

Ja, vi kan altså ikke understrege det nok. Kristian Søgaard fra Coolshop har nemlig en essentiel pointe i at tage vareplaceringen i betragtning, op til Black Week, ved at samarbejde på tværs af organisationen. Tilbuddene vil som en ren selvfølge typisk være hovedkarakteren i de mange ordrer der kommer ind i løbet af Black Week. Derfor er det en fordel at være strategisk i forhold til hvor produkterne er placeret selvom man aldrig helt kan vide hvad der bliver solgt mest af.

5. Sørg for nok bemanding og medarbejderpleje

Før musen henover for at læse mere om råd 5.

5. Sørg for nok bemanding og medarbejderpleje

Et indlysende, men utrolig vigtigt råd er at sørge for, at der er nok bemanding i Black Week ugen, på selve Black Friday og de efterfølgende dage, hvor der i den grad skal sendes ordrer af sted. Derfor skal nødvendigheden for bemanding overvejes ud fra det mål din virksomhed har sat sig om Black Week. Skal vi have ekstra hænder udefra eller fra andre afdelinger i virksomheden, der kan træde til på lageret? Skal der både være et daghold og nattehold, for at vi kan indfri vores mål? Black Week kan være en fed og speciel tid trods der bliver løbet og ydet mere på lageret. Spred glæde og hygge i organisationen. Det kan være ekstra godter og forplejning til de hårdtarbejdende, så energiniveauet holdes i top. Det kan også være en gulerod i form af et arrangement der afrunder på Black Week stressen som medarbejderne kan gå og se frem til under arbejdet.

6. Få styr på din logistikkæde

Før musen henover for at læse mere om råd 6.

6. Få styr på din logistikkæde

Forbered dig ved at komme hele logistikkæden rundt. Det betyder at der skal koordineres med alle link i logistikkæden, så de også er forberedt på de ekstra ordrer der forventes at komme ind. Herunder koordinering med eksempelvis dine transportører. For det er nok så fint hvis I kan følge med på lageret under Black Week, men hvis der ikke er koordineret med transportører, så må kunderne alligevel vente med at modtage sine pakker. Alle link i logistikkæden hænger sammen og hurtig betjening på lageret falder hurtigt til jorden med henblik på kundetilfredsheden, hvis der ikke er plads i fragtbilen. Derfor er det vigtigt at tænke hele logistikkæden ind i planlægningen af Black Week.

7. Gennemtænk returprocessen

Før musen henover for at læse mere om råd 7.

7. Gennemtænk returprocessen

Det sidste råd som vi anbefaler, at du skal kunne tjekke af før vi træder ind i Black Week er at have gennemtænkt returprocessen. Med massevis af ordrer kommer der typisk en andel retur fra kunder der ikke ønsker varen alligevel. Og returprocessen – ja det er endnu en proces der har lageret som fokus. Derfor er det vigtigt at have gjort sig tanker om håndteringen af mængden af returvarer der kommer ind på lageret i tiden efter Black Week – bemandingsmæssigt, procesmæssigt og tidsmæssigt.

Klar, Parat, Black Week!

Der er altså 7 punkter du kan tjekke af for at dit lager er forberedt og topklar til Black Week. Det er vores klare vurdering, at lageret altid bør tages i betragtning og prioriteres – især forud for handelsbegivenheder som Black Week. 

Tallene taler for sig selv. E-handlen er højere prioriteret end nogensinde før og det vil kunne mærkes på lageret til Black Week.

Følg vores 7 råd og forbered lageret! God fornøjelse og held og lykke med Black Week!

 

Vil du have hjælp til at optimere jeres arbejdsgange og effektivisere dit lager? Så kontakt os og hør nærmere om mulighederne.

Få styr på din webshop med lagerstyring

Download vores gratis e-bog ‘Få styr på din webshop med lagerstyring’ og bliv endnu klogere på hvad WMS’et kan gøre for din webshop.