Bliv Supporter for vores Apport Pro & Advanced lagerstyringssystem

Har du erfaring med god kundeservice? Og hvad siger du til at arbejde med nye IT-løsninger, der giver kunderne store besparelser på deres lagerlogistik? Med udvidelsen af Apports produktportefølje af lagerstyringssystemer, har vi brug for dig, som vores nye supporter til Apport Pro WMS og Apport Advanced WMS. 

Kort fortalt: Er du klar til at anvende din viden om mennesker og dine brede IT-kundskaber, til at supportere vores SMV-kunder i Nordeuropa? Kunder, der har ét af Apports lagerstyringssystemer, der drives i Skyen. 

Om os. Kort og godt, så vi kan snakke mere om dig.

Apport Systems A/S arbejder målrettet efter at skabe stærke, interne logistik fordele hos vores kunder. Vi er en af Nordens førende WMS udbydere, og med vores selvudviklede lagerstyringssystem er vi kendt for at effektivisere varelagre i Europa. Vi fokuserer nemlig på mennesker og forandringsprocesser, og arbejder ud fra mantraet Lagerstyring med et menneskeligt ansigt.  

Hos Apport arbejder vi med IT-udviklingsopgaver og konsulentydelser, som giver værdi til vores kunder. Målet er at optimere og automatisere de daglige processer med Apports lagerstyringssystem, samtidig med vi skaber muligheder for vækst i den fremadrettede forretning. 

Du bliver en del af vores virksomhed på 47 medarbejdere, hvor vi er at finde i nyindrettede lokaler tæt på hjertet af Aarhus. Derudover har vi også kontor i Stabekk udenfor Oslo, og en udviklingsafdeling tilknyttet i Polen.
Vi søger dig, der vil tage del i vores organisation og de tilhørende værdier: People over systems, process over technology, and results above all.  

Arbejdsopgaverne, du skal varetage.

Som supporter for Apports Cloud baserede lagerstyringssystemer, bliver din vigtigste opgave at modtage og behandle supportopgaver. Så er du klar på at udvikle dig og blive udfordret, når du selvstændigt skal tage del i arbejdet, hvor du selv finder løsninger på de konkrete udfordringer, du stilles overfor.

Du bliver en del af vores supportafdeling på 9 medarbejdere, hvor du og en af dine kollegaer kommer til at arbejde dedikeret med Apport Pro WMS og Apport Advanced WMS. Og udover at være en del af supportafdelingen, består teamet også af et dansk og polsk team, der varetager salg, drift, udvikling og implementering. 

Med andre ord skal du:

  • varetage 1. level support, og samtidig vil gå i dybden med opgaver i 2. level i samarbejde med udviklere og konsulenter. 
  • arbejde med supportopgaver, der spænder bredt, af egenudviklet Windows applikation og Android klient, hvor løsningen drives i Azure. 
  • på sigt være indstillet på at deltage i vores Support Vagtordning 24/7.
  • dokumentere dit arbejde, så både kunder og kollegaer kan bruge dokumentationen efterfølgende. 

Dine fordele som Apport medarbejder.

Vi går op i vores medarbejders velvære. Hver dag er der derfor lækker frokostbuffet og frisk frugt. Vi har en aktiv personaleforening, der arrangerer events lige fra julefrokost og ølsmagning til små hurtige dagsquiz og -konkurrencer.
Er du den aktive type, så tager vi hver onsdag sammen over i Riis skov på en lille 5km tur. Vi kalder det Apport Run & Walk. Som ansat hos Apport vil du være omfattet af en firmastyret pensionsordning og sundhedsforsikring.

Derudover indeholder jobbet også: 

  • være med til at skabe succes med Apport WMS hos vores kunder.
  • en spændende og uformel arbejdsplads med en flad struktur. 
  • attraktiv beliggenhed med gode muligheder for offentlig transport. 
  • fleksibilitet mht. hjemmearbejde. 
  • en spændende mulighed for at stifte bekendtskab med mange forskellige virksomheder i Nordeuropa,
    samt være en aktiv deltager i at optimere deres lagerstyring og -logistik.
  • frihed-under-ansvar-kultur.

Kan du sætte flueben herved?

Hvem er den perfekte kandidat? Sikke et stort spørgsmål. Så lad os i stedet sige, at vi forestiller os, at du er nyuddannet inden for IT eller logistik. Du vil gerne hjælpe andre mennesker, og har en interesse for ny teknologi. Og for ikke at skrive lange tekster om, hvilke kvalifikationer vi forventer af dig, så har vi herunder kogt det ned til bulletpoints. 

Personlige kvalifikationer

  • Forstår at tilpasse din kommunikation til mennesker
    på forskellige niveauer. 
  • Proaktiv og fokuseret på at levere den bedste service
    til kunderne.
  • Serviceminded og hjælpsom både over for kunder
    og kollegaer.
  • God til at arbejde struktureret og selvstændigt.
  • Evner at koordinere mellem mennesker.
  • God til at arbejde med varierende opgaver
    og sikre fremdrift.
  • Positiv indstilling med lyst til at medvirke til en god udvikling i arbejdsopgaverne. 

Faglige kvalifikationer

  • Taler og skriver dansk, samt begår dig godt på engelsk, da supporten foregår på begge sprog. 
  • God til at kommunikere på en klar og letforståelig måde. 
  • Hjemmevant med flere områder af IT-infrastruktur. 
  • Har måske arbejdet med Microsoft SQL, Azure, Windows Servere og Freshdesk. 
  • Velkendt med at bruge logs til at analysere hændelser. 
  • Fordel, hvis du har lært om personlighedsprofiler, så du kan gøre brug af adskillige kommunikationsløsninger, i forbindelse med forskellige situationer og kunder. 

Det formelle.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning på recruitment@apportsystems.com med titlen ”Supporter til Apport Pro & Advanced lagerstyring”. Vi holder løbende samtaler og tager opslaget ned, når vi har fundet den rigtige kandidat. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Service Manager Bent Schierff på mail bes@apportsystems.com. 

Se nogle af dine kollegaer fortælle om deres job her: Apport Systems Karriere.

Læs mere om os på hjemmesiden og find Apport på de sociale medier.

Samtykkeerklæring. Ved at ansøge denne stilling accepterer jeg, at Apport må behandle de personoplysninger, som er indeholdt i min jobansøgning. Se mere om behandlingen og dine rettigheder som registreret på: https://www.apportsystems.com


Opbevaring af ansøgning. Apport må, med henblik på eventuelle senere jobåbninger, opbevare min ansøgning i op til 6 måneder, selvom jeg skulle få et afslag på det job, jeg har søgt. Se mere om retten til at tilbagekalde dette samtykke på: https://www.apportsystems.com