Spring til indhold

Bliv Applikationssupporter for Apports lagersystem. Bliv en del af teamet.

Hvad siger du til at arbejde med IT-løsninger, der giver kunderne store besparelser på deres lagerlogistik? Hos Apport søger vi endnu en dygtig applikationssupporter til vores team. Er det dig?

Kort fortalt: Er du klar til at blive en del af et dynamisk team af supportere, hvor vi hjælper hinanden med at yde support til vores kunder i Europa? Er du klar på at anvende dit drive og dine IT-kundskaber til at supportere og arbejde med kendte virksomheder i ind- og udland?   

Arbejdsopgaverne, du skal varetage.

Som supporter for Apports lagerstyringssystem, bliver din vigtigste opgave at modtage og behandle supportopgaver. Jobbet byder på udvikling og gode udfordringer, når du selvstændigt skal tage del i arbejdet for at finde løsninger på de konkrete arbejdsopgaver, du stilles overfor.

Du bliver en del af vores supportafdeling på 8 medarbejdere, hvor du og en af dine kollegaer kommer til at arbejde dedikeret med Apport WMS.

Med andre ord skal du:

  • varetage 1. level support ved henvendelser fra Superbrugere af vores lagersystem.
  • udføre teknisk problemanalyse alene eller i samarbejde med vores udviklere.
  • arbejde med supportopgaver, der spænder bredt, af egenudviklet WMS, samt tilknyttede enheder som voice, Windows- og Android terminaler, BI, samt interface til 3. parts programmer som NAV og AX.
  • arbejde med bl.a. Windows server, Microsoft SQL Management Studio, Freshdesk, DevOps, SharePoint.
  • dokumentere dit arbejde, så både kunder og kollegaer kan bruge dokumentationen efterfølgende.

Er du kandidaten til jobbet?

Vi forestiller os, at du er nyuddannet inden for IT, f.eks. som datamatiker, og vil gerne prøve kræfter i en supportafdeling. Du vil gerne hjælpe andre mennesker, har faglig erfaring inden for IT, og vil gerne prøve noget nyt. Så læs videre, for herunder har vi kogt forventninger til dig ned til bulletpoints.

Personlige kvalifikationer

  • Forstår at tilpasse din kommunikation til mennesker på forskellige niveauer.
  • Proaktiv og fokuseret på at levere den bedste service til kunderne.
  • Serviceminded og hjælpsom både over for kunder og kollegaer.
  • God til at arbejde struktureret og selvstændigt.
  • Evner at koordinere mellem mennesker.
  • God til at arbejde med varierende opgaver og at sikre fremdrift.

Faglige kvalifikationer

  • Du er stærk til at kommunikere på en klar og letforståelig måde ved både mundtlig og skriftlig dansk og engelsk.
  • Du har måske praktisk erfaring fra et lager.   
  • Hjemmevant og interesseret i IT.
  • Kendskab til Microsoft SQL og IIS, Windows Server, VPN og remote desktop.  
  • Fordel, hvis du har kendskab til .Net og C#.
  • Fordel, hvis du har kendskab til udvikling af ’stored procedures’ samt lagerprocesser.  

Apport Systems: Din fremtidige arbejdsplads.

Apport Systems A/S arbejder målrettet efter at skabe stærke, interne logistik fordele hos vores kunder. Vi er en af Nordens førende WMS udbydere, og med vores selvudviklede lagerstyringssystem er vi kendt for at effektivisere varelagre i Europa. Vi fokuserer nemlig på mennesker og forandringsprocesser, og arbejder ud fra mantraet Lagerstyring med et menneskeligt ansigt. 

Hos Apport arbejder vi med IT-udviklingsopgaver og konsulentydelser, som giver værdi til vores kunder. Målet er at optimere og automatisere de daglige processer med Apports lagerstyringssystem, samtidig med vi skaber muligheder for vækst i den fremadrettede forretning.

Du bliver en del af vores virksomhed på 60+ medarbejdere, hvor vi er at finde i nyindrettede lokaler tæt på hjertet af Aarhus. Derudover har vi også kontor i central Oslo, og en udviklingsafdeling tilknyttet i Polen. Vi søger dig, der vil tage del i vores organisation og de tilhørende værdier: People over systems, process over technology, and results above all. 

Vi tilbyder dig.

Vi går op i vores medarbejders velvære. Hver dag er der lækker frokostbuffet og frisk frugt. Vi har en aktiv personaleforening, der arrangerer events lige fra julefrokost og ølsmagning til små hurtige dagsquiz og -konkurrencer. Og som ansat hos Apport, vil du være omfattet af en firmastyret pensionsordning og sundhedsforsikring.

Derudover indeholder jobbet også:  

  • dét, at tage del i, at skabe succes med Apport WMS hos vores kunder.
  • en spændende og uformel arbejdsplads med en flad struktur.
  • attraktiv beliggenhed med gode muligheder for offentlig transport.
  • fleksibilitet mht. hjemmearbejde.
  • en spændende mulighed for at stifte bekendtskab med mange forskellige virksomheder i Nordeuropa, samt være en aktiv deltager i at optimere deres lagerstyring og -logistik.

Det formelle og kontakt.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning på recruitment@apportsystems.com med titlen Applikationssupporter”.

Vi holder løbende samtaler og tager opslaget ned, når vi har fundet den rigtige kandidat. Grundet sommerperioden er der en længere svarperiode, og du kan forvente at høre fra os i slut juli. Vi takker mange gange for din ansøgning. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Service Manager – Enterprise Merete Håkansson Heiselberg på mail mhh@apportsystems.com.

Lær Apport at kende: Apport Systems Karriere.

Husk, du kan finde Apport på de sociale medier.

Samtykkeerklæring. Ved at ansøge denne stilling accepterer jeg, at Apport må behandle de personoplysninger, som er indeholdt i min jobansøgning. Se mere om behandlingen og dine rettigheder som registreret på: https://www.apportsystems.com


Opbevaring af ansøgning. Apport må, med henblik på eventuelle senere jobåbninger, opbevare min ansøgning i op til 6 måneder, selvom jeg skulle få et afslag på det job, jeg har søgt. Se mere om retten til at tilbagekalde dette samtykke på: https://www.apportsystems.com