Pressemeddelelser

Apport Systems Norge ansætter kendt ansigt fra branchen

17. december 2019

Business Development & Sales Manager ansættes i Apport Systems Norge AS. 

Apport Systems Norge AS har pr. 1. februar 2020 ansat Maiken Therese Kallesen som Business Development & Sales Manager i Norge.

Maiken kommer fra en stilling hos Swisslog Norge som Senior Sales Manager og har mere end 10 års erfaring indenfor logistikbranchen. Denne erfaring kommer hun til at drage nytte af, da hun hos Apport Systems Norge AS bliver det primære ansigt udadtil på det norske marked.

”Vi er utroligt glade for at have fået Maiken med på holdet. Hun er et kendt og respekteret ansigt i den norske logistikbranche og har et indgående kendskab til branchen. Vi er sikre på at Maiken med hendes ballast kan sikre Apports fortsatte succes og udvikling i Norge”, udtaler CEO fra Apport Systems Norge AS, Asger Sandberg Petersen.

Maiken vil efter 1. februar tage imod potentielle kunder, forretningsforbindelser og eksisterende kunder på kontoradressen Holtet 45, Stabekk.

Har du spørgsmål til denne pressemeddelelse, kan du kontakte salgsdirektør Asger Sandberg Petersen på +45 4177 3550 eller på asp@apportsystems.com.